Kategorier
Stævner Triatlon Triatlon træning

Vejen til Cph. Ironman

Vejen til Copenhagen ironman:

Tak for hjælpen med et perfekt træningsforløb hos Trilaro mod mit mål Copenhagen Ironman 23.

Jeg startede min træning og sparring hos Trilaro (Michael Mark) ca. 9 måneder inden jeg skulle deltage i min første ironman.

Begrundelsen for et struktureret træningsforløb hos Trilaro var at jeg havde brug for hjælp til at få sat min træning i system og sikre mig at jeg trænede mest optimalt op til min ironman.

Michael hjalp mig med at sammensætte et træningsprogram der tog hensyn til min familie og mit arbejde samt min målsætning om at gennemføre min ironman på under 12 timer.

Planen indeholdt et dagligt træningsprogram og løbende sparring omkring mine træningspas, især når jeg blev i tvivl eller når jeg synes det var hårdt

Michael gjorde mig altid rolig og prøvede at give mig troen på egne evner.

Desuden lavede vi en raceplan samt en plan for min indtagelse af energi op til og under mit løb.

Kort tid efter min opstart på træningsprogrammet oplevede jeg mere energi i hverdagen og mere styrke.

Træningsprogrammet virkede 100 % og jeg var flyvende til min ironman.

Jeg gennemførte min ironman på 11 timer og 14 minutter.

Tak for hjælpen Michael😊 Hilsen Anne Malle


Anne Malle, fulgte et af vores ironman træningsprogrammer og tilkøbte Coach sparring hos Michael Mark

Træningsplanen koster 69,- pr. måned
Sparring hos Michael koster 500,- pr. måned
Personlig samtale med Michael koster 250,- læs mere
Evt. overførelse til TP, betaler man selv for den konto.
Er du mere interesseret er du meget velkommen til at kontakte Michael Mark, på mail for mere information

Se også mere omkring Michael her

Kategorier
Træning

Peter Tri del 1

Triathlet ved et tilfælde

Mit navn er Peter Frank, kendt som ”pf_tri” på de sociale medier, og jeg er ny athlet i folden hos Trilaro.

Jeg vil egentlig kalde mig selv en ”Triathlet ved et tilfælde”. 

Det hele startede for små 9 år siden, hvor vægten sagde 107 kg og jeg blev forpustet ved bare at hente avisen. På daværende tidspunkt havde jeg en dreng på 3 år og en gravid kone. Jeg kiggede grundigt på mig selv, ”var jeg det forbillede jeg ønskede at være for mine børn?” Svaret var NEJ. Fra den dag i oktober 2012 ændrede jeg mit liv, jeg omlagde min kost og jeg begyndte at løbe.

Til at starte med hadede jeg at løbe, men da det kunne gøres når og hvor som helst blev det min valgte form for motion. 2 km blev til 5 km, og 5 til 10. Vægten røg ned, løbene blev længere, og glæden og velvære steg. På et tidspunkt kom den vanvittige drøm og at løbe et halvmarathon. Når 2 kunne blive til 10, kunne 10 vel også blive til 21,1? Halvmarathon blev mit mål. 

I 2013 løb jeg mit første halvmarathon små 20 kg lettere end året før. Jeg var begyndt at holde af løb og træning. Det var blevet mit frirum, der hvor jeg kunne ligge alle tanker og bekymringer væk og bare nyde nuet. Der blev løbet flere halve maratons og en dag kom drømme om noget mere. Kunne jeg løbe et marathon? Tidlige havde jeg set de mennesker der løb marathon som nogle ”gale tosser”, men nu var jeg ved at blive en del af dem! Jeg tilmeldte mig Amsterdam marathon og begyndte min målrettede træning. I denne periode skiftede jeg job og blev igennem arbejdet inviteret til 4-18-4 triathlon. Jeg kendte intet til triathlon, men takkede ”Ja tak” til invitationen, vel vidende at jeg var elendig til at svømme. 

Træningen imod Amsterdam gik efter planen og dagen hvor jeg skulle prøve min første tri nærmede sig. Jeg trænede ikke tri på noget tidspunkt så jeg kom fuldstændig uforberet til stævnet. Starten gik og jeg plaskede mig igennem de 400 meters svømning på en tid selv en hund ville grine af. Op af vandet, igennem T1 og op på cyklen. S**T 18 km på en cykel kan føles langt når man aldrig cykler. Igennem T2 og ud på løberuten. Løb var min hjemmebane, troede jeg! Hold da op, det var de længste 4 km jeg nogensinde havde løbet. Brick løb var en helt anden fornemmelse end jeg var vandt til, men jeg kom i mål. F**K det var hårdt…. F**K det var fedt!! Inden dagen var omme, havde jeg tilmeldt mig en ¼ Ironman, jeg var blevet totalt HOOKED på Triathlon.

Mit marathon i Amsterdam blev løbet, men min fokus var skiftet fra løb til triathlon.

Siden da er det blevet til 3 x Ironman, adskillige 70.3, 15+ marathon og 3 ultraløb.

Men i december 2020 skete der noget som ændrede mit liv. Jeg fik en hjernetumor.

Fortsættelse følger
Kategorier
Træning

Langfredag

Langfredag klassiker med Trilaro

Vi har gennem de sidste mange år, lavet nogle fede træningspas til Langfredag, det vi kalder for “årets længste dag”

Vi vil her skrive nogle af de træningspas du kan bruge din Langfredag

Erdu til kort distance elle lang distance, gør intet, fordi du har tiden til det på denne længste dag på hele året

Første træningspas:

Opvarmning:
2 timer let svømning gerne på kort bane, hvis muligt 15 meter bassin, ellers hvad der nu er muligt

Derefter skal der svømmes intervaller:
100 * 100 meter
50 * 200 meter
25 * 400 meter
10 * 1.000 meter
Til sidst:
5 * 758 meter benspark

Udsvøm:
2 til 4 timer, hvis du skal til påskefrokost, er det ok at nøjes med 2 timer udsvøm

Anden mulighed er cykling

Opvarmning:
3 til 5 timer let til høj til sidst

Derefter kan du køre disse intervaller:
52 * 17 sek. All Out
37 * 99 sek. zone 6
16 1/2 * 7 min. og 45 sek. zone 4

Nu er du varm til distance træningen
3 timer 28 min. høj fart

Afrul:
Frem til midnat
Godnat og sov godt

Sidste mulighed i denne omgang er løb:

Opvarmning:
7 timer let jog:

Derefter er du også løbeklar til intervaller:
Trilaro klassiker: 40 * 200 meter All Out
50 * 28 meter sprint
39 * 888 meter

Sidst men ikke mindst:
6 timer 6 min. og 6 sek. løb i høj fart

Afjog:
Så længe du har lyst

Se vores normale Træningsprogrammer

Kategorier
Stævner

Podieplads til EM

Podieplads til Politiets Europamesterskab:

En kort race debriefing her fra Holland:

Har ikke prøvet en gun-start før, så det var noget af kamp at komme afsted i vandet. Vidste godt, at jeg ikke skulle lægge mig i front, så holdt umiddelbart midterfeltet fra start.
Blæsten var noget kraftigere end håbet på, hvilket også gjorde, at der var kommet bølger på vandet. Det kombineret med ferskvandet, gjorde at jeg lå dybere i vandet end håbet, og fik derfor trukket en ordentligt gang vand i lungerne allerede efter små 100 meter. Dette bremsede alt mulighed for vejrtrækning, og jeg måtte slå over i brystsvømning for at få styr med lungerne, der gradvist tømte sig selv gennem opkast.

Kom dog fint igennem en meget krævende svømning og hurtigt op i skiftezonen, som gik godt. Kan godt se, at de garvede har noget mere effektive skift end jeg, men kom da afsted i fin tid.

Ruten på cyklen var en 10 km flad ud og hjem – først i kraftig modvind og derefter i kraftig medvind.
33-34 km/t ud og små 50 km/t hjem.
I alt 40.1 i gennemsnit over de 40 kilometer, hvilket bragte mig i front af os danskere.
Det føltes faktisk temmelig fedt!

Desværre som forventet, sad marathonet (løbet for 14 dage siden) meget i benene allerede fra start, så jeg kan desværre ikke mønstre et ordentlig løb, der var på en noget krævende rute på blandet sand og asfalt samt meget stillestående vind i skovområde – kombineret med ca. 28 grader!

Men lukker da ok løbet i 44.44, og samlet på 2.11.28, hvilket rakte til en 3. plads blandt danskerne og en 45. blandt mændene.

Jeg er yderst tilfreds og lykkelig over præstationen hernede!

Kategorier
Triatlon Triatlon træning

IRONMAN VITORIA-GASTEIZ?

Vejen til IRONMAN VITORIA-GASTEIZ 2021? 

Hvorfor IRONMAN VITORIA-GASTEIZ? 
Ironman Vitoria-Gasteiz finder sted d. 11. Juli 2021. Nu er vi tilmeldt, og krydser fingre for at COVID-19 tillader det bliver gennemført. Vores træning er hvert fald allerede gået i gang. Det er vores 2. Ironman som par. Vores første Ironman var i København 2019, og nu er vi klar igen. Denne gang i Spanien, og nærmere Nordspanien, tæt på Frankrig. Vi kunne godt tænke os køre en Ironman i udlandet, i nogle ukendte forhold og en væsentlig temperaturforskel end hvad vi kan finde herhjemme. Samtidig var det også vigtigt for os at finde en overskuelig rute, uden alt for mange højdemeter, nu hvor varmen kan blive en større udfordring i sig selv for os danskere. Vi har både læst og hørt rigtig positivt om Vitoria-Gasteiz, så det tog os ikke lang tid at træffe beslutningen om, at det netop var den vi skulle tilmelde os. Vi var en smule bekymret for om det overhovedet ville lykkes os at få en tilmelding i hus, eftersom samtlige 2020 deltagere har fået rykket deres startnummer til 2021, og fordi denne Ironman netop har fået SÅ positiv omtale. Men det lykkedes os! Heldigvis. Og på blot 3 timer, var den allerede udsolgt, så vi føler os faktisk ret heldige. Vi skal have vores kammerat Tobias med, som skal køre sin første Ironman, han bor i området(Spanien) til den tid, så vi satser stærkt på at han kan guide os rundt og arrangerer nogle fede træningsture.

Træning, en del af dagligdagen 
Der er cirka 8 måneder til at vi rejser til sydens sol, for at hente endnu en Ironman medalje. Derfor er vi naturligvis godt i gang med vores træning. Eller faktisk er vi generelt meget aktive hele året rundt, så lige nu sørger vi for at vedligeholde vores grundform, således vi er klar til at bygge på jo nærmere vi kommer juli måned 2021. 
Vores træning er fordelt 50/50 udenfor og indenfor. Svømning og styrketræning foregår i den lokale svømmehal og fitnesscenter, hvor løb og cykling som udgangspunkt foregår udenfor.

Marks træning er typisk delt op i cykling og løb, krydret med styrketræning og udstrækning 1 gang om ugen. Mark er spinnings instruktør, hvilket er en fantastik måde hvorved træningen kan blive knap så monotont. Han er ikke den store svømmer, men har tillært sig en stabil svømmeform som blot holdes vedlige med svømning i ny og næ, da der for ham kan vindes langt mere tid ved god træning på cykel og løb end svømning.

Charlottes træning er knap så meget cykling som Mark, da hendes fortid er baseret på svømning og løb, og her hun foretrækker at bruge sin tid. Det er til gengæld en fordel at Mark er så stærk på en cykel som han er, for han sørger for at Charlotte hele tiden bliver udfordret, og oftest går rundt med ømme ben i nogle dage efter en af de gode cykelture. Charlotte er også core-instruktør, og elsker styrketræning som er baseret på egen kropsvægt, da det gør det nemt og fleksibelt at vedligeholde hvor som helst, når som helst. Derudover har core-træning også givet en masse styrke både i vand og på land, og er blevet en stor del af vores fælles triatlontræning.

Vores styrker og svagheder 
Vi har lært rigtig meget om os selv som individer, men også som par, når man udfordre sig selv i en Ironman, eller generelt bare noget der kræver rigtig mange timer, energi og overskud i sit eget selskab. 
Når man går fra sprintdistancer til langdistancer, får man for alvor øjnene op for det at ”holde ud til det sidste”, for her skal man bruge en helt anden motor. En motor der kræver selvdisciplin og vilje. 
Til gengæld fandt vi også ud af hvor selvmedicinerende en lang cykeltur eller løbeture kan være for os. Og hvor givende for humør og velvære det er at investere i sig selv, om end det er at dyrke sport eller læse en bog. Så udover at triatlon er vores hobby og her vi udnytter vores konkurrencegen, så er det også blevet en livsstil, fordi det giver os værdi både fysisk og mentalt. Triatlon er vores selvterapi, og stedet vi lader op.

Vores styrker i triatlon, må være vores konstante gå-på-mod og vores evne til at arbejde hårdt, for at nå vores mål, om end det er en Ironman eller en løbetest. Vi tror på det gode kommer til dem, som arbejder for det, hvilket klart er et motto der driver os og har skabt gode resultater.
Vores svaghed er også vores styrke, for så vel som at det er fantastisk er være et par om alt træning, er det også en balancegang der skal gå op, for når man kommer hjem søndag efter 5 timer på cyklen har man mere lyst til at ligge på sofaen end at gå tur med hunden, ordne vasketøj og alt der nu høre til det at være husejer. Her kender vi heldigvis også hinanden godt, og ved efterhånden hvornår vi skal tage over for den anden.

Motivation, fællesskab og kage  
Motivation kommer og går, og heldigvis for det. Vi nyder lige så meget off-season, som vi nyder race-season, for lige præcis pga. den variation i sporten, når man at glæde sig til at skulle i gang igen når det bliver forår, og så følger motivationen typisk med. 
Til gengæld er selvdisciplin nøgleordet for os. Når vækkeuret ringer er det ikke altid motivationen der driver værket, men nærmere disciplin som jo faktisk er den femte disciplin i triatlonsporten (den fjerde disciplin er naturligvis mad ????) Vi har efterhånden lært, at det at komme afsted og ud af døren, typisk er den sværeste del af hvert træningspas. For når træning er overstået, minder vi os selv om, at det jo lige præcis er den følelse, der gør at vi gør det samme igen i morgen.

Det har været en stor fordel at være to om den fælles interesse, i denne lidt svære og kaotiske tid under COVID-situationen. To til at sigte mod den samme målstreg, to til at have ondt, to til at være trætte, to til at støtte og presse hinanden når det har været nødvendigt. Og det er helt sikkert en kæmpe motivation for os. Også selvom den sidste tid har været med begrænset af startnumre på maven, og personlige rekorder. Så har vi virkelig nydt at bruge tid på de elementer i træningen, som vi på almindelig basis nedprioriter. Som f.eks. styrketræning, trailløb, kortere men mindst lige så effektive træningsture.

Vi sætter pris på det gode selskab under vores træning, tiden går bare det hurtigere og det er meget sjovere at have nogle at dele de mange kilometer med. Derfor sørger vi typisk for at arrangerer nogle fælles cykelture med vores træningskammerater, så snart det er muligt

Skulle DU stå og mangle en træningsmakker, eller bare en sociale cykel- eller løbetur når du på vores kanter, så tøv ikke med at kontakte os. Vi elsker at møde nye mennesker. Og vi garanterer selvfølgelig altid kage under vores træning ????

VI SES DERUDE!

De bedste tri-hilsner fra 
Mark og Charlotte 
“Meep-Meep!”

Kategorier
Træning Triatlon træning

Tilbage igen

Trilaro gør det “lettere”:

Den tilbagevente søn

Hej Trilaro

Jeg havde trænet med jer siden starten af 2015 og fik vildt meget ud af det, med de lange distancer som målet, i efteråret 2018, valgte jeg at stoppe med træningen fra jer, da jeg havde behov for et pusterum, men allerede efter 2-3 måneder følte jeg at jeg manglede noget, jeg var kommet ind i den der, med at træne det jeg havde lyst til og ofte blev det til nogle ture i samme tempo, eller samme intervaller. 

Havde eller store forventninger om at jeg sagtens selv kunne lave mine egne træningsplaner, men jeg blev hurtigt klogere.

1. nu skulle jeg bruge tid på at lave planerne

2. jeg skulle selv sørge for at træne “rigtigt”

3. skulle også lave mine core øvelser

4. selv indtaste og udregne mine test

5. huske de rolige perioder.

6. finde på træningspas

7. have styr på timer pr. uge.

Jeg synes lige pludselig at det var meget jeg skulle holde styr på, nu hvor jeg selv ville stå for træningen. 

Efter 4 måneder, valgte jeg at starte op igen med Trilaros planer og jeg lagde ud med nogle test, for lige at se hvor slemt det så ud, det var virkelig nedtrykkende at se ens form gå den helt forkerte vej.

Nu har jeg været i gang i nogle måneder og det går heldigvis helt som det skal igen og jeg spare jo vildt meget tid, nu hvor jeg ikke selv skal planlægge træningen  

Elsker også variationen af træningen, der er mega motiverenede  

De par timer jeg brugte, kostede jo mere end da jeg startede på arbejdsmarkedet med 34 kr. pr time  nu betaler jeg 69,- pr. md. og slipper for alt besværet

Kategorier
Triatlon træning

Fra lastbil til ironman

Fra lastbil chauffør til ironman 

Hej Trilaro

Jeg vil gerne fortælle lidt om min historie omkring triatlon træningen

Jeg synes det er fantastisk at læse om alle jer der forbedre sig helt vildt med træningen, når de begynder på den strukturerede træning via Trilaro

Tænk at kunne løbe en 5 km. på under 20 min. – Jeg selv ligger og roder rundt på 34-35 min. og lidt landsommere før jeg startede hos jer i efteråret 2018

Jeg er en af dem der bare skal gennemføre indenfor tidsgrænserne på diverse distancer og mit mål i år er Ironman København i august

Lidt om mig:

Jeg er 48 år, vejer på det “rigtige” side af 100 kg. dvs 120 kg 

Jeg har altid været en stor mand og det bliver jeg nok ved med at være, jeg rundede allerede i 9 klasse de 100 kg og var meget glad for god mad, slik, chips osv. Det er jeg stadig, men holder lidt igen og prøver at spise mere sundt.

Jeg har i næsten 20 år, kørt lastbil, de seneste år har jeg heldigvis fået nogle andre opgaver, der gør at jeg ikke kun sidder og køre rundt.

En af grundende til at jeg faldt over Triathlon træningen, var fordi jeg for nogle år siden skulle levere nogle vare til et stævne og kunne se hvor stort og spændende det var, talte med nogle af dem der var med til at sætte det hele op og de virkede super flinke og havde næsten alle en baggrund indenfor sporten, hvilket tændte et eller andet i mig.

Derefter gik der nogle år, men jeg blev ved med at få den tanke om at det kunne være fedt selv at stå på stranden med en kæmpe våddragt og start nr. – Jeg begyndte at spinne lidt i det lokale motionscenter og svømme lidt, løb var på det tidspunkt ikke muligt, men gode lange gåture blev det til

I 2017 gennemførte jeg min første mini triatlon og sidste år i 2018, kom jeg hårdt prøvet igennem først en marathon og senere en halv ironman, det var en helt fantastisk oplevelse, men kunne også mærke at jeg manglede nogen til at få træningen mere skemalagt, da jeg jævnligt kom til at træne for meget og derved få nogle kedelige skader.

Jeg havde hørt godt om Trilaro og læst en del om dem, så beslutningen var rimelig let at tage og jeg har ikke et sekund fortrudt, jeg får ikke de vilde forbedringer, men jeg føler det er “trykt” at hvis jeg bare følger planen, så skal alt nok gå.

Jeg træner med Ironman XL programmet, hvor løbetræningen ikke er vildt hård, men med lidt mere fokus på distancen, cyklingen er mindre belastende, så der får den alt hvad jeg kan.

Det fede ved at følge træningsplanen er at jeg får trænet meget varieret og ikke behøver at tænke selv.

Sidst: mit mål til sommer er et marathon, en halv ironman, IM Cph. og måske et mindre motionsløb til efteråret og alle under tidsgrænsen selvfølgelig

Opdateret efter København ironman:
Jeg gennemførte min til dato længste tur i træningstøj.
Her kommer en kort race beretning:
Jeg havde sat min racercykel dagen før og gjort den klar til 180 km.
Om morgenen kom jeg da de åbnede for adgang og jeg satte mine flasker med energi og drikke på cyklen, samt lidt gel og nogle energibar.
Da det blev min tur til at gå i vandet, gik jeg roligt ud, det var nok alligevel ikke de der 5 sek. der ville gøre forskellen på om jeg nåede i mål indenfor tidsgrænsen.
I vandet med mig og det gik faktisk bedre end forventet, havde ikke den store erfaring med svømning i havet, men kunne uden problemer finde den rigtige retning og igennem de 3-4 gangbroer, der er over lagunen på Amager, ud til vendepunktet og så ellers bare tilbage igen, for mig startede stævnet rigtigt, når jeg var på min cykel, da det var her jeg følte mig mest hjemme selvom mine ekstra kg. ikke var den støste fordel, men jeg glædende mig helt vildt til at køre de 180 km. – Derfor tror jeg også at turen i vandet og de 3.800 meter gik rimeligt hurtigt, ikke jeg svømmede hurtigt, men det føltes godt.
Da jeg kom op af vandet gik jeg roligt over og skiftede til mit cykeltøj, jeg skifter alt mit tøj i hver skiftezone, da jeg gerne vil kunne sidde bedst muligt og jeg kan godt lide at få noget nyt frisk tøj på, når jeg starter “ny sportsgren”
Afsted på cyklen, det var som det skulle være massere mennesker til at heppe på os, jeg fulgte min plan med indtag af energi på faste tidspunkter og kunne stille cyklen med fint overskud til den noget lange løbetur, som jeg var meget spændt på.
De første 2 runder ca 21 km. forløb godt, jeg var blevet anbefalet at jeg skulle gå/løbe allerede for start, så jeg løb 900 meter og gik 100, samt alle væskedepoterne gik jeg også gennem, til at starte med virkede det underligt, jeg var jo frisk, men efterhånden gav det mening og jeg er glad for at jeg holdt mig til planen, specielt til sidst kunne jeg mærke hvor godt det faktisk gik.
Ja jeg havde ondt i hele kroppen og benene var ikke til 100 meter sprint, men jeg kom igennem og hele 90 min. før deadline
Om jeg skal prøve det igen? Ja helt sikkert, men nu skal jeg hvile lidt og så igang igen, nu er jeg også blevet bidt af træningen og vil gerne prøve nogle ironman og halve andre steder i europa.

Kategorier
Stævner

5. plads til DM triatlon

5. plads til DM i Triatlon:

En lille Update fra et HOT race, som forløb rigtig fint.

Vi hopper i baljen hvor vandet er målt til over 23 grader, har dragt på så det blev en varm tur. Svømmer en god tid på 35:16 uden de store slagsmål, op i T1 finder min pose hurtigt og så skifte, ud til biken og så afsted T1 2:47

Så skulle der køres noget tid ind og finder hurtigt en god rytme og presser godt på (hjælper altid at overhale dem med pladehjul) men ved 45 er jeg ved at koge over og må på depotet ved 50 fange 2 flasker vand og så starte nedkøling, det hjalp og jeg får afsluttet fint med en god tid på 2:26:56 ind i T2 og et godt skifte til løb T2 2:17

Løbet viste jeg på forhånd ville blive mega hårdt med den varme, så brugte 1 runde til at løbe mig ind og køle på alle depoter, på de andre omgang blev der også fyldt energi på og formår at få løbet et godt løb uden at være max presset holdt mig omkring 88-90 % tiden blev 1:49:09

Samlet : 2:56:25

En 6 plads i AG 50-54 og en 5 plads til DM 

Nu står den på en uges roligt lystbetonet træning som min træningsplan siger.

Om ikke så mange uger står den på VM Triatlon lang distance, derefter er der 4 uger til årets store mål Ironman Copenhagen.

Vi her hos Trilaro er meget stolte af det flotte resultat og glade for at kunne hjælpe andre med at nå deres mål

Kategorier
Stævner

Nr. 3 i AG triatlon

Stævne i 2018 Jacob Raft:

Til årets version af Karrebæksminde Triathlon (1/4 distance), var målsætningen helt klart at komme langt op i feltet og inden start lød målet også på en top 25. placering.
Placeringer er altid noget utaknemmeligt noget, da man sjældent ved, hvor mange der stiller op af topatleterne.
Vidste på forhånd godt, at der skulle ske noget ekstraordinært, hvis jeg skulle gå efter en topplacering, så tog en sidste minuts beslutning og indkøbte en ny cykelhjelm, til brug ved stævnet.
Modtog denne 2 dage før stævnet, så havde trods alt mulighed for at få den prøvet af inden. Første brug var da også helt sublim.

På stævnedagen var planen da også klar – Eller dvs. at Trilaro-Rune havde lagt min plan.
Men klar var den:
Fuld fart i vandet, Fuld fart på cyklen og så løbe i kontrol.
Gjorde alt indledningsvis som jeg plejede i skiftezonen inden løbet og havde nok hjelmen af og på 15 gange, så jeg vidste, hvordan den nye lukkemekanisme virkede

Afsted til start, hvor jeg fik placeret mig godt op i front.
Første ca. 250 deltagere blev skudt af sted i “Gun-start”, og havde da lært, at jeg skulle holde mig til med det samme.
Men det er sørme svært at få et flow i vandet, når der hele tiden er andre triatleter ved siden af, bag ved eller ovenpå en.
Synes jeg brugte enormt mange kræfter og kunne ikke få lov at føre mine armtag som ønsket. Lod mig derfor falde et par meter tilbage, så jeg fik bedre flow, men det resulterede hurtigt i, at jeg igen lå og boksede med dem jeg faldt tilbage fra forinden.
Vandet, der var på hele 1250 meter og ikke 950 meter blev dog forceret uden større dramatik, og kommer i land som nogen og 30.
Af med våddragt og på med hjelmen. Føltes godt fra start.
Havde ugen forinden kørt 40,2 km/t i snit på en 40 km strækning, men denne lød på 50 km. Fløj dog afsted og vidste også, at jeg måtte holde på, for at blive i troen på en top 25.
Hjelmen føltes fantastisk, og blev egentlig lidt irriteret over, at jeg ikke havde gjort den investering for længst.
2 km før mål meddeler computeren mig en gennemsnitshastighed på hele 40,6 km/t. Det var helt vildt.
Får hurtigt afleveret cykel, sko og hjelm i T2 og kommer godt afsted på ruten.
Tænkte flere gange “Løb i kontrol – Løb i kontrol”. Og det lykkedes faktisk ret godt. Holdt højt tempo uden at kigge på ur og puls, men følte mig langt hen af vejen på kroppens signaler.
Et lille kig viste dog, at jeg lå solidt i pulszone 4, så tænkte, at det skulle nok gå.
Kom i mål med en smule overskud i gennemsnitstempo på 4.08.
Et fedt og meget veldisponeret løb gav mig en overall 18. plads samt en placering som nummer 3 i min A/G.

Kategorier
Træning Triatlon træning

Hvorfor træningsplan?

Spørgsmål som mange møder:

Får du ikke nok ud af din tid i træningstøjet?
Føler du ikke du rykker dig formmæssigt?
Mangler du en plan?
Mangler du inspiration til træningen?
Mangler du struktur på træningen?
Træner du mon nok?
Træner du rigtigt?

Mange stiller sig disse spørgsmål og det kan skyldes at du/I er gået i stå med træningen.

Følgende har du måske også været ude for:
Hvad skal jeg træne i dag? Når jeg løber bare en tur
Svømmetræning?Ja jeg skal jo også lave teknik træning
Hvor skal jeg cykle hen i dag? Jeg cykler bare den normale runde
Gad vide hvornår jeg skal træne hårdt
Skal jeg køre lange ture i dag eller skal jeg vente

Mange af ovenstående spørgsmål er helt normale, specielt hvis man er ny i sporten, eller måske er blevet forvirret over alt den info der er på nettet og ens venner træner 20 timer om ugen, hvilket du evt. ikke har tid og lyst til, men når andre gør det er det nok også sådan jeg skal træne. 

Hos Trilaro har vi mange forskellige trænings programmer, helt fra 2 timer om ugen til begynderen og til dem der træner omkring 15 timer om ugen.
Ialt omkring 10 forskellige triathlon træningsprogrammer har vi pt. liggende på vores egen træningsplatform.

Du kan være igang indenfor 24 timer med at træne med os, da du efter bestilling vil modtage en velkomstmail og login til dit nye personlige træningsprogram, der følger dig og din udvikling frem mod dine mål. 

Personligt, fordi du træner på dit niveau og ikke andres. Dette sikres ved at du jævnligt laver formtjek via vores træningskalender.