Kategorier
Stævner Triatlon Triatlon træning

Vejen til Cph. Ironman

Vejen til Copenhagen ironman:

Tak for hjælpen med et perfekt træningsforløb hos Trilaro mod mit mål Copenhagen Ironman 23.

Jeg startede min træning og sparring hos Trilaro (Michael Mark) ca. 9 måneder inden jeg skulle deltage i min første ironman.

Begrundelsen for et struktureret træningsforløb hos Trilaro var at jeg havde brug for hjælp til at få sat min træning i system og sikre mig at jeg trænede mest optimalt op til min ironman.

Michael hjalp mig med at sammensætte et træningsprogram der tog hensyn til min familie og mit arbejde samt min målsætning om at gennemføre min ironman på under 12 timer.

Planen indeholdt et dagligt træningsprogram og løbende sparring omkring mine træningspas, især når jeg blev i tvivl eller når jeg synes det var hårdt

Michael gjorde mig altid rolig og prøvede at give mig troen på egne evner.

Desuden lavede vi en raceplan samt en plan for min indtagelse af energi op til og under mit løb.

Kort tid efter min opstart på træningsprogrammet oplevede jeg mere energi i hverdagen og mere styrke.

Træningsprogrammet virkede 100 % og jeg var flyvende til min ironman.

Jeg gennemførte min ironman på 11 timer og 14 minutter.

Tak for hjælpen Michael😊 Hilsen Anne Malle


Anne Malle, fulgte et af vores ironman træningsprogrammer og tilkøbte Coach sparring hos Michael Mark

Træningsplanen koster 69,- pr. måned
Sparring hos Michael koster 500,- pr. måned
Personlig samtale med Michael koster 250,- læs mere
Evt. overførelse til TP, betaler man selv for den konto.
Er du mere interesseret er du meget velkommen til at kontakte Michael Mark, på mail for mere information

Se også mere omkring Michael her

Kategorier
Triatlon træning

Motiverende træning

Fra bog til online træning:

Hej Trilaro,
Først tusinde mange tak for et fantastisk ironman træningsprogram. Det motivere mig vildt meget med alle de forskellige træningspas I har.
I 2019 prøvede jeg med en Triatlonbog skrevet af Thorbjørn Sinballe, den fik mig i gang, men synes ikke det var så spændende og havde ikke altid bogen i nærheden osv.
I slutningen af 2019, valgte jeg at starte med online træningsprogram leveret af en af jeres kollegaer og det var noget bedre, men da corona kom, holdt jeg en pause og i mellemtiden, var der flere der anbefalede mig at prøve jeres træningsprogrammer frem mod mit mål som er BIGFOUR.

Derfor meldte jeg mig ind i efteråret 2020 og har virkelig rykket mig meget på det halve år.
Svømmetest på 1.500 meter forberede jeg med ca. 3 min. inden svømning blev lukket.
5 km. løbetest er forbedret med fra 28:35 til 23:19
Cykeltest (20 min.) er bare hård, men min hjemmetræner har målt en wattforbedring på 20%, hvilket jeg synes er vildt fedt og kan ikke vente til at få testet farten udenfor, når det bliver lidt varmere

Kategorier
Triatlon træning

Ironman træning

SAMMEN ER VI BEDST

DET ER SJOVERE AT FØLGES AD, NÅR MAN ER TO TIL AT MOTIVERE, TO TIL AT SYNES DET GØR ONDT, TO TIL AT SPISE IS OG TO TIL AT SIGTE MOD DEN SAMME MÅLSTREG.

IRONMAN 2021
I 2019 gennemførte Mark og jeg København Ironman. Efter vi havde passerede målstregen, blev vi hurtig enige om at vi aldrig skulle gøre det igen. Men jeg tror nu det er en standard kommentar for samtlige triatleter som har gennemgået flere timer i helvede. ????
Eftersom 2020 har været lidt af et standby år for os alle sammen, har det givet os en lang reflektionspause fra startnumre og lange træningspas, til vi nu har fået energi og motivation til at sætte væres næste IRON-mål.
For os er det vigtigt, at vores daglige træning kan kombineres med sociale samvær, røverhistorier, bagerstop og oplevelser til rygsækken. Det et netop det, som er med til at holde motivationen oppe, og sikre at de dårlige dage bliver gode igen.

Ironman nr. 2 & 3
Vi elsker at tage på eventyr, og blev derfor hurtig enige om, at hvis vi skulle tage en Ironman igen, skulle det ikke være i Danmark. Vi kunne godt tænke os at kombinerer målet om endnu en Ironman, med en rejse til udlandet. Vi slog derfor samtlige Ironman-events op i hele verden, og kunne begynde at stille krav til selve eventet. Vi vil gerne syd på, hvor temperaturen er højere end i Danmark. Ruten må gerne være nogenlunde flad, og en smuk udsigt og et godt publikum vil selvfølgelig kun være et plus.
Efter et par timer hvor vi fik læst op på de forskellige events, og fik set samtlige race-videoer på youtube, besluttede vi os for IRONMAN VICTORIA-GASTEIZ d. 11. juli 2021. Som passer perfekt på alle vores krav.
Så nu er målet altså sat. Mark skal gennemføre sin 3. Ironman, og jeg Charlotte, skal gennemføre min 2. Ironman. Men den her gang, ved jeg trodsalt hvad jeg skal igennem, og hvad det faktisk kræver, og det tror jeg faktisk gør det en anelse lettere at forholde sig til, og få tilrettelagt en hverdag, hvor der både skal være plads til, træning, arbejde, hus, have, familie og venner. Så LET’S DO THIS!

SAMMEN ER VI BEDST
Om 10 måneder lyder startskuddet til vores næste Ironman, så fra nu er træningen faktisk allerede godt i gang. Vores motivation stiger for hver dag, og for hver gang vi kan se at vi bliver stærkere og hurtigere.
Som det sports-par vi nu engang er, deler vi mange af vores træningspas. Vi er med til at motivere hinanden, og give en ekstra highfive på de dage hvor det er ekstra nødvendigt. Men vi er også konkurrenter. Vi er nemlig begge to konkurrencemennesker, og kan faktisk konkurrere om alt. Det har både sine fordele og sine ulemper – specielt fordi Mark kan spise væsentligt flere is og kanelsnegle end jeg ????

Vi kommer fra hver vores baggrund. Mark har været cykelrytter hele hans liv, jeg er tidligere konkurrencesvømmer. Det er en kæmpe fordel, at vi har hver vores styrker ind i triatlon, fordi vi kan støtte og guide hinanden på de områder der er brug for. Når det kommer til løb, er vi meget ligestillede. Så her kan vi følges ad, og konkurrerer ???? Vi er rigtig stærke sammen når vi deltager som stafethold, fordi vi hver især er stærk i de forskellige discipliner. Det er fedt at følges over den samme målstreg

STRUKTUR OG PLANLÆGNING
Ja, struktur og planlægning er efterhånden nøgleordet for os i en travl hverdag. Både for at skabe et overblik, men også for at vores træning giver os det bedste udbytte. Vi planlægger som udgangspunkt altid én ad gangen, i takt med vores træningsprogrammer fra Trilaro. Det afhænger selvfølgelig også af, om vi skal have et startnummer på en weekenden, hvilket vi ret ofte har. Vi træner typisk 2 gange om dagen, og holder én hviledag om ugen. Vi er A-mennesker, og sørger derfor altid for at komme tidligt op og afsted fra morgenstunden af, og i løbet af eftermiddagen eller aftenen er vi typisk afsted igen. Det hele handler om balance, og er selvfølgelig meget varierende, alt efter hvad vores krop og sind tillader, og hvad der bedst passer ind vores ugeprogram. I weekenderne har vi typisk vores lange træningspas, hvor vi gerne samler vores træningskammerater, og arrangerer en cykeltur med et bagerstop eller to ????
For at få hele hverdagen til at rulle derud af, så er vi også så heldig stillet, at vores familie og venner bakker os enormt meget op i vores meget tidskrævende hobby. Det gør alting meget nemmere, fordi vores netværk har forståelse for vores valg og prioritering.

DET SKAL VÆRE SJOVT
Det aller vigtigste, er at det er sjovt. For hvis det er sjovt, så har man lyst til at gøre det igen. Og disciplin er vejen til succes, når man sætter en Ironman som mål. Det er sjovt når de mange forskellige træningspas er i godt selskab. Derfor prioriterer vi at vores mange ture foregår sammen med vores venner, eller sammen i selskab med den lokale triatlon klub. Vi spiser også andet en kylling og ris, faktisk er vi helt vild med alt form for sukker. Sukker er ren energi. Hvert fald for os. ???? Så derfor er et bagerstop på en lang cykeltur, helt perfekt. Så er det også lidt at køre for. Vi sørger for at have mange træningsture som føles lette og nemme at få tjekket af, så vi ikke altid træner med høj puls. Så er det også lidt nemmere og sjovere at komme afsted igen dagene efter ???? Og så smiler, synger vi, fortæller dårlige jokes, og laver en masse pjat når vi er afsted… så går tiden lidt hurtigere. Sådan fungerer det bedst for os.
Klik på billede nedenunder for at se hvilke ironman træningsprogrammer vi har

Kategorier
Triatlon Triatlon træning

IRONMAN VITORIA-GASTEIZ?

Vejen til IRONMAN VITORIA-GASTEIZ 2021? 

Hvorfor IRONMAN VITORIA-GASTEIZ? 
Ironman Vitoria-Gasteiz finder sted d. 11. Juli 2021. Nu er vi tilmeldt, og krydser fingre for at COVID-19 tillader det bliver gennemført. Vores træning er hvert fald allerede gået i gang. Det er vores 2. Ironman som par. Vores første Ironman var i København 2019, og nu er vi klar igen. Denne gang i Spanien, og nærmere Nordspanien, tæt på Frankrig. Vi kunne godt tænke os køre en Ironman i udlandet, i nogle ukendte forhold og en væsentlig temperaturforskel end hvad vi kan finde herhjemme. Samtidig var det også vigtigt for os at finde en overskuelig rute, uden alt for mange højdemeter, nu hvor varmen kan blive en større udfordring i sig selv for os danskere. Vi har både læst og hørt rigtig positivt om Vitoria-Gasteiz, så det tog os ikke lang tid at træffe beslutningen om, at det netop var den vi skulle tilmelde os. Vi var en smule bekymret for om det overhovedet ville lykkes os at få en tilmelding i hus, eftersom samtlige 2020 deltagere har fået rykket deres startnummer til 2021, og fordi denne Ironman netop har fået SÅ positiv omtale. Men det lykkedes os! Heldigvis. Og på blot 3 timer, var den allerede udsolgt, så vi føler os faktisk ret heldige. Vi skal have vores kammerat Tobias med, som skal køre sin første Ironman, han bor i området(Spanien) til den tid, så vi satser stærkt på at han kan guide os rundt og arrangerer nogle fede træningsture.

Træning, en del af dagligdagen 
Der er cirka 8 måneder til at vi rejser til sydens sol, for at hente endnu en Ironman medalje. Derfor er vi naturligvis godt i gang med vores træning. Eller faktisk er vi generelt meget aktive hele året rundt, så lige nu sørger vi for at vedligeholde vores grundform, således vi er klar til at bygge på jo nærmere vi kommer juli måned 2021. 
Vores træning er fordelt 50/50 udenfor og indenfor. Svømning og styrketræning foregår i den lokale svømmehal og fitnesscenter, hvor løb og cykling som udgangspunkt foregår udenfor.

Marks træning er typisk delt op i cykling og løb, krydret med styrketræning og udstrækning 1 gang om ugen. Mark er spinnings instruktør, hvilket er en fantastik måde hvorved træningen kan blive knap så monotont. Han er ikke den store svømmer, men har tillært sig en stabil svømmeform som blot holdes vedlige med svømning i ny og næ, da der for ham kan vindes langt mere tid ved god træning på cykel og løb end svømning.

Charlottes træning er knap så meget cykling som Mark, da hendes fortid er baseret på svømning og løb, og her hun foretrækker at bruge sin tid. Det er til gengæld en fordel at Mark er så stærk på en cykel som han er, for han sørger for at Charlotte hele tiden bliver udfordret, og oftest går rundt med ømme ben i nogle dage efter en af de gode cykelture. Charlotte er også core-instruktør, og elsker styrketræning som er baseret på egen kropsvægt, da det gør det nemt og fleksibelt at vedligeholde hvor som helst, når som helst. Derudover har core-træning også givet en masse styrke både i vand og på land, og er blevet en stor del af vores fælles triatlontræning.

Vores styrker og svagheder 
Vi har lært rigtig meget om os selv som individer, men også som par, når man udfordre sig selv i en Ironman, eller generelt bare noget der kræver rigtig mange timer, energi og overskud i sit eget selskab. 
Når man går fra sprintdistancer til langdistancer, får man for alvor øjnene op for det at ”holde ud til det sidste”, for her skal man bruge en helt anden motor. En motor der kræver selvdisciplin og vilje. 
Til gengæld fandt vi også ud af hvor selvmedicinerende en lang cykeltur eller løbeture kan være for os. Og hvor givende for humør og velvære det er at investere i sig selv, om end det er at dyrke sport eller læse en bog. Så udover at triatlon er vores hobby og her vi udnytter vores konkurrencegen, så er det også blevet en livsstil, fordi det giver os værdi både fysisk og mentalt. Triatlon er vores selvterapi, og stedet vi lader op.

Vores styrker i triatlon, må være vores konstante gå-på-mod og vores evne til at arbejde hårdt, for at nå vores mål, om end det er en Ironman eller en løbetest. Vi tror på det gode kommer til dem, som arbejder for det, hvilket klart er et motto der driver os og har skabt gode resultater.
Vores svaghed er også vores styrke, for så vel som at det er fantastisk er være et par om alt træning, er det også en balancegang der skal gå op, for når man kommer hjem søndag efter 5 timer på cyklen har man mere lyst til at ligge på sofaen end at gå tur med hunden, ordne vasketøj og alt der nu høre til det at være husejer. Her kender vi heldigvis også hinanden godt, og ved efterhånden hvornår vi skal tage over for den anden.

Motivation, fællesskab og kage  
Motivation kommer og går, og heldigvis for det. Vi nyder lige så meget off-season, som vi nyder race-season, for lige præcis pga. den variation i sporten, når man at glæde sig til at skulle i gang igen når det bliver forår, og så følger motivationen typisk med. 
Til gengæld er selvdisciplin nøgleordet for os. Når vækkeuret ringer er det ikke altid motivationen der driver værket, men nærmere disciplin som jo faktisk er den femte disciplin i triatlonsporten (den fjerde disciplin er naturligvis mad ????) Vi har efterhånden lært, at det at komme afsted og ud af døren, typisk er den sværeste del af hvert træningspas. For når træning er overstået, minder vi os selv om, at det jo lige præcis er den følelse, der gør at vi gør det samme igen i morgen.

Det har været en stor fordel at være to om den fælles interesse, i denne lidt svære og kaotiske tid under COVID-situationen. To til at sigte mod den samme målstreg, to til at have ondt, to til at være trætte, to til at støtte og presse hinanden når det har været nødvendigt. Og det er helt sikkert en kæmpe motivation for os. Også selvom den sidste tid har været med begrænset af startnumre på maven, og personlige rekorder. Så har vi virkelig nydt at bruge tid på de elementer i træningen, som vi på almindelig basis nedprioriter. Som f.eks. styrketræning, trailløb, kortere men mindst lige så effektive træningsture.

Vi sætter pris på det gode selskab under vores træning, tiden går bare det hurtigere og det er meget sjovere at have nogle at dele de mange kilometer med. Derfor sørger vi typisk for at arrangerer nogle fælles cykelture med vores træningskammerater, så snart det er muligt

Skulle DU stå og mangle en træningsmakker, eller bare en sociale cykel- eller løbetur når du på vores kanter, så tøv ikke med at kontakte os. Vi elsker at møde nye mennesker. Og vi garanterer selvfølgelig altid kage under vores træning ????

VI SES DERUDE!

De bedste tri-hilsner fra 
Mark og Charlotte 
“Meep-Meep!”

Kategorier
Træning Triatlon træning

Tilbage igen

Trilaro gør det “lettere”:

Den tilbagevente søn

Hej Trilaro

Jeg havde trænet med jer siden starten af 2015 og fik vildt meget ud af det, med de lange distancer som målet, i efteråret 2018, valgte jeg at stoppe med træningen fra jer, da jeg havde behov for et pusterum, men allerede efter 2-3 måneder følte jeg at jeg manglede noget, jeg var kommet ind i den der, med at træne det jeg havde lyst til og ofte blev det til nogle ture i samme tempo, eller samme intervaller. 

Havde eller store forventninger om at jeg sagtens selv kunne lave mine egne træningsplaner, men jeg blev hurtigt klogere.

1. nu skulle jeg bruge tid på at lave planerne

2. jeg skulle selv sørge for at træne “rigtigt”

3. skulle også lave mine core øvelser

4. selv indtaste og udregne mine test

5. huske de rolige perioder.

6. finde på træningspas

7. have styr på timer pr. uge.

Jeg synes lige pludselig at det var meget jeg skulle holde styr på, nu hvor jeg selv ville stå for træningen. 

Efter 4 måneder, valgte jeg at starte op igen med Trilaros planer og jeg lagde ud med nogle test, for lige at se hvor slemt det så ud, det var virkelig nedtrykkende at se ens form gå den helt forkerte vej.

Nu har jeg været i gang i nogle måneder og det går heldigvis helt som det skal igen og jeg spare jo vildt meget tid, nu hvor jeg ikke selv skal planlægge træningen  

Elsker også variationen af træningen, der er mega motiverenede  

De par timer jeg brugte, kostede jo mere end da jeg startede på arbejdsmarkedet med 34 kr. pr time  nu betaler jeg 69,- pr. md. og slipper for alt besværet

Kategorier
Triatlon træning

Fra lastbil til ironman

Fra lastbil chauffør til ironman 

Hej Trilaro

Jeg vil gerne fortælle lidt om min historie omkring triatlon træningen

Jeg synes det er fantastisk at læse om alle jer der forbedre sig helt vildt med træningen, når de begynder på den strukturerede træning via Trilaro

Tænk at kunne løbe en 5 km. på under 20 min. – Jeg selv ligger og roder rundt på 34-35 min. og lidt landsommere før jeg startede hos jer i efteråret 2018

Jeg er en af dem der bare skal gennemføre indenfor tidsgrænserne på diverse distancer og mit mål i år er Ironman København i august

Lidt om mig:

Jeg er 48 år, vejer på det “rigtige” side af 100 kg. dvs 120 kg 

Jeg har altid været en stor mand og det bliver jeg nok ved med at være, jeg rundede allerede i 9 klasse de 100 kg og var meget glad for god mad, slik, chips osv. Det er jeg stadig, men holder lidt igen og prøver at spise mere sundt.

Jeg har i næsten 20 år, kørt lastbil, de seneste år har jeg heldigvis fået nogle andre opgaver, der gør at jeg ikke kun sidder og køre rundt.

En af grundende til at jeg faldt over Triathlon træningen, var fordi jeg for nogle år siden skulle levere nogle vare til et stævne og kunne se hvor stort og spændende det var, talte med nogle af dem der var med til at sætte det hele op og de virkede super flinke og havde næsten alle en baggrund indenfor sporten, hvilket tændte et eller andet i mig.

Derefter gik der nogle år, men jeg blev ved med at få den tanke om at det kunne være fedt selv at stå på stranden med en kæmpe våddragt og start nr. – Jeg begyndte at spinne lidt i det lokale motionscenter og svømme lidt, løb var på det tidspunkt ikke muligt, men gode lange gåture blev det til

I 2017 gennemførte jeg min første mini triatlon og sidste år i 2018, kom jeg hårdt prøvet igennem først en marathon og senere en halv ironman, det var en helt fantastisk oplevelse, men kunne også mærke at jeg manglede nogen til at få træningen mere skemalagt, da jeg jævnligt kom til at træne for meget og derved få nogle kedelige skader.

Jeg havde hørt godt om Trilaro og læst en del om dem, så beslutningen var rimelig let at tage og jeg har ikke et sekund fortrudt, jeg får ikke de vilde forbedringer, men jeg føler det er “trykt” at hvis jeg bare følger planen, så skal alt nok gå.

Jeg træner med Ironman XL programmet, hvor løbetræningen ikke er vildt hård, men med lidt mere fokus på distancen, cyklingen er mindre belastende, så der får den alt hvad jeg kan.

Det fede ved at følge træningsplanen er at jeg får trænet meget varieret og ikke behøver at tænke selv.

Sidst: mit mål til sommer er et marathon, en halv ironman, IM Cph. og måske et mindre motionsløb til efteråret og alle under tidsgrænsen selvfølgelig

Opdateret efter København ironman:
Jeg gennemførte min til dato længste tur i træningstøj.
Her kommer en kort race beretning:
Jeg havde sat min racercykel dagen før og gjort den klar til 180 km.
Om morgenen kom jeg da de åbnede for adgang og jeg satte mine flasker med energi og drikke på cyklen, samt lidt gel og nogle energibar.
Da det blev min tur til at gå i vandet, gik jeg roligt ud, det var nok alligevel ikke de der 5 sek. der ville gøre forskellen på om jeg nåede i mål indenfor tidsgrænsen.
I vandet med mig og det gik faktisk bedre end forventet, havde ikke den store erfaring med svømning i havet, men kunne uden problemer finde den rigtige retning og igennem de 3-4 gangbroer, der er over lagunen på Amager, ud til vendepunktet og så ellers bare tilbage igen, for mig startede stævnet rigtigt, når jeg var på min cykel, da det var her jeg følte mig mest hjemme selvom mine ekstra kg. ikke var den støste fordel, men jeg glædende mig helt vildt til at køre de 180 km. – Derfor tror jeg også at turen i vandet og de 3.800 meter gik rimeligt hurtigt, ikke jeg svømmede hurtigt, men det føltes godt.
Da jeg kom op af vandet gik jeg roligt over og skiftede til mit cykeltøj, jeg skifter alt mit tøj i hver skiftezone, da jeg gerne vil kunne sidde bedst muligt og jeg kan godt lide at få noget nyt frisk tøj på, når jeg starter “ny sportsgren”
Afsted på cyklen, det var som det skulle være massere mennesker til at heppe på os, jeg fulgte min plan med indtag af energi på faste tidspunkter og kunne stille cyklen med fint overskud til den noget lange løbetur, som jeg var meget spændt på.
De første 2 runder ca 21 km. forløb godt, jeg var blevet anbefalet at jeg skulle gå/løbe allerede for start, så jeg løb 900 meter og gik 100, samt alle væskedepoterne gik jeg også gennem, til at starte med virkede det underligt, jeg var jo frisk, men efterhånden gav det mening og jeg er glad for at jeg holdt mig til planen, specielt til sidst kunne jeg mærke hvor godt det faktisk gik.
Ja jeg havde ondt i hele kroppen og benene var ikke til 100 meter sprint, men jeg kom igennem og hele 90 min. før deadline
Om jeg skal prøve det igen? Ja helt sikkert, men nu skal jeg hvile lidt og så igang igen, nu er jeg også blevet bidt af træningen og vil gerne prøve nogle ironman og halve andre steder i europa.

Kategorier
Triatlon træning

CORONATRÆNING

CORONATRÆNING

Corona har givet os danskere en læresteg af de helt store, men det har også givet os en øjenåbner som vi ikke ville have været foruden. En livsstilsændring vi måske skulle have opdaget for længe siden. 

Hvad er blevet anerledes?
Corona har efterhånden vendt op og ned på alting, både på godt og ondt. Det har været svært at fokusere på alt det gode trods omstændighederne, når vi jo alle sammen godt ved, at det hele kan være langt bedre end hvad det er i dag. Men vi har alligevel forsøgt at tilpasse vores hverdag efter forholdene, og det har helt sikkert også medbragt rigtig meget godt. 

Vi har som så mange andre fået nogle flere timer i døgnet at gøre godt med, og vi blev hurtige enige om at få det bedste ud af vores nye situation. Egentligt har vi holdt fast i vores normale dagsrytme i forhold til vores træning. Vi står stadig MEGET tidligt op, for at få dagens første træningspas i hus. Det er typisk en løbetur med pandelampe, eller en tur på vores hometrainer via Zwift. Det giver os SÅ meget god energi at starte dagen med fysisk aktivitet, og derudover så er det altså bare rigtig dejligt at få det overstået fra morgenstunden, og have god samvittighed resten af dagen. Vi mener også det bliver nemmere at starte en normal hverdag igen, når man har holdt sin hverdagsrytme ved lige. Jeg, Charlotte har arbejdet hjemmefra siden marts 2020, og Mark møder op på sit arbejde hver dag. Det har også været en stor omvæltning, som kræver tilpasning og planlægning.
Om eftermiddagen tager vi typisk vores andet træningspas. Det kan være styrketræning, eller endnu en løbetur sammen med vores hund. Den træning der ligger om eftermiddagen, er typisk en ekstra bonustræning, som vi ikke skammer os over, hvis der ikke er energi eller overskud til, da vi har været afsted fra tidlig morgen.  

Corona har også i den grad også være en øjenåbner. En øjenåbner som jeg tror vi har haft rigtig godt af at erfare. Vi er blevet mindet om hvorfor vi dyrker sport, og hvordan vi gør det. Vi er blevet bevidste om, at det at dyrke triatlon uden et mål kan være en udfordring, når man som os elsker at konkurrerer. Vi har altid et mål med vores træningspas, typisk i form af en distance inden for en hvis tidsperiode. Nu hvor vi i længere tid ikke har haft noget specifikt at træne op til, valgte vi også at sætte ambitionsniveauet en anelse ned. Og det har resulteret i at flere af vores løbeture handler mere om distance og omgivelser, frem for tempo og høj puls. Ja, vi er faktisk blevet mindet om hvor det hele startede. Med at nyde at være udenfor og bevæge sig samtidig. Så i dag tager vi væsentligt flere af de længere løbeture, uden nogle specifikke mål om tid og distance, men bare for at være tilstede og nyde det vi gør. Og endda nogle gange uden at kigge på hvad vores Garmin ure fortæller os. Og det har helt sikkert været en rigtig stor og god investering i vores rutiner, og i dag elsker vi det. Og det har faktisk sat sit spor i vores generelle mindset når vi dyrker sporten. At være tilstede i nuet.  

Hvad gør vi for at holde motivation?
Vi savner rigtig meget at have et startnummer placeret på maven, generelt bare et mål og noget at se frem til. Vi har efterhånden deltaget i en del virtuelle løb fordi det er bedre end ingenting, og fordi der typisk er en medalje vi skal gøre os fortjent til. Det har helt sikkert hjulpet meget til at vedligeholde motivationen og lysten til at træne. Men det er stadig svært at finde de sidste 10 procent, som for vores vedkommende typisk er at finde i vores konkurrenter eller de mange tilskuere, så de har for alvor været savnet. Vi har derfor fået støtte og opbakning fra vores familie i stedet, som har stået klar med de virtuelle-medaljer ved vores hjemmelavede målstreg. Og det har været et kæmpe hit!

Vi forsøger hele tiden at sætte os nogle delmål, nogle hårde men realistiske mål, så vi hele tiden holder os selv i gang. Det kan være lige fra x antal minutter i planken, x antal armbøjninger, at slutspurten på vores løberute skal være hurtigere end sidst, osv. Hver gang et delmål lykkedes, giver det altså bare lidt ekstra gejst og motivation til det næste træningspas, og ikke mindst troen på os selv. 

En anden stor og betydningsfuld motivationsfaktor for os er fællesskab. Det har naturligvis været begrænset hvor mange vi har kunne samles i 2020, men vi har holdt fast i den samme håndfuld træningskammerater, som vi har arrangeret jævnlige træningsture med, både løb, cykling og svømning (når det har været muligt). Vi mødes forskellige steder rundt i landet, løber eller cykler en tur, og slutter typisk af med kaffe og kage. På den måde har vi kunne vedligeholde de sociale træningsture, som har holdt humøret oppe og givet os lysten til at forsætte. 

Derudover er vi to personer, som er gode til at minde hinanden om hvorfor vi gør som vi gør. Vi er afhængig af den følelse man får i hele kroppen efter et endt træningspas. Vi er gode til at bakke hinanden op, og få tingene gjort og overstået. Det er helt sikkert en stor motivation at være 2 til at rive hinanden op ad sofaen. Vi har hver især gode og dårlige dage, hvor der kan være behov for forskellige motivationer. Vi er meget taknemmelig for hinandens støtte, opbakning og forståelse, specielt i disse tider hvor der kan være behov for ekstra support. 

Status IRONMAN til juli 2021? Ja, vi har jo faktisk tilmeldt os Ironman Vitoria-Gasteiz til juli her i 2021. Men vi er meget usikre på om det bliver et stævne vi overhovedet får mulighed for at deltage i. Vi tvivler. Men fordi tiden er så uvis som den er, kan vi kun vælge at tro på at det bliver en realitet, og forsætte vores træning. Men det er helt sikkert svært. Det er svært at sætte sig op efter et par timer i løbeskoene, og et par timer i sadlen, når vi i bund og grund ikke ved om vi får alle de mange træningstimer anvendt til juli i Spanien.
Lige præcis i denne tid, som vi er i lige nu, er selvdisciplin og sukker nøgleordet for os.
Med et stykke kage, og viljen til at sejre, så når vi helt sikkert en eller anden målstreg i 2021.
Vi ses forhåbentligt snart derude!
Pas på hinanden. 

De bedste TRILARO hilsner fra
Mark & Charlotte
#KEEPITUP

Kategorier
Træning Triatlon træning

Hvorfor træningsplan?

Spørgsmål som mange møder:

Får du ikke nok ud af din tid i træningstøjet?
Føler du ikke du rykker dig formmæssigt?
Mangler du en plan?
Mangler du inspiration til træningen?
Mangler du struktur på træningen?
Træner du mon nok?
Træner du rigtigt?

Mange stiller sig disse spørgsmål og det kan skyldes at du/I er gået i stå med træningen.

Følgende har du måske også været ude for:
Hvad skal jeg træne i dag? Når jeg løber bare en tur
Svømmetræning?Ja jeg skal jo også lave teknik træning
Hvor skal jeg cykle hen i dag? Jeg cykler bare den normale runde
Gad vide hvornår jeg skal træne hårdt
Skal jeg køre lange ture i dag eller skal jeg vente

Mange af ovenstående spørgsmål er helt normale, specielt hvis man er ny i sporten, eller måske er blevet forvirret over alt den info der er på nettet og ens venner træner 20 timer om ugen, hvilket du evt. ikke har tid og lyst til, men når andre gør det er det nok også sådan jeg skal træne. 

Hos Trilaro har vi mange forskellige trænings programmer, helt fra 2 timer om ugen til begynderen og til dem der træner omkring 15 timer om ugen.
Ialt omkring 10 forskellige triathlon træningsprogrammer har vi pt. liggende på vores egen træningsplatform.

Du kan være igang indenfor 24 timer med at træne med os, da du efter bestilling vil modtage en velkomstmail og login til dit nye personlige træningsprogram, der følger dig og din udvikling frem mod dine mål. 

Personligt, fordi du træner på dit niveau og ikke andres. Dette sikres ved at du jævnligt laver formtjek via vores træningskalender.

Kategorier
Stævner Triatlon træning

Mallorca 70.3 race

Mallorca 70.3 ironman race beretning:

Hejsa lørdagens race i Mallorca gik for svømningen og cykel delen tæt på perfekt? det var mit til dato hurtigste svømme tid.

Jeg svømmer 10 sek. Hurtigere pr. 100 M end jeg tidligere har gjort og det uden at gå ned i tempo til sidst?

Cyklingen gik bedre end forventet. jeg kørte de første 22 km med 273 watt og en hastighed på lidt over 38 i snit, herefter kom der et bjerg hvor jeg tabte en del hastighed men holder wattene så jeg brænder mig ikke selv af.

Der var omkring 12 km stigning med over 5% og der er jeg sgu for tung til at kunne køre stærkt?så ingen grund til at bruge ekstra kræfter. efter nedkørslen er der 46 km til mål og her holder jeg mig i bøjlen og holder 270 watt hele turen med et snit på 39,8?‍? så noget hurtigere end jeg tidligere har kørt? samlet inkl.

Nedkørslen holder jeg 268 watt og det med overskud til at kunne have kørt længere.

Jeg går efter 270-280 til Helsingør som er mit A race.

På løbedelen havde jeg haft en skade og ikke løbet i over en uge.

Heldigvis holdt benet men fik bøvl med mine mavemuskler, så skal nok have prioriteret core træning? havde jeg ikke haft mave problemer er jeg sikker på jeg ville kunne have løbet 8-10 min hurtigere og dermed ville jeg have været tæt på en top 20?
Så må indrømme jeg er i bedre form end nogen sinde? og ser frem til Helsingør

Kategorier
Træning Triatlon træning

Træningstur til varmen

Træningstur til Club La Santa:

En uges træning på Club La Santa med perfekt vejrforhold. Det må være overskriften på min ferie.
Svømning i lange (varme) baner og en masse cykling og funktionel træning er på programmet

I går var jeg ude på en 80 kilometers fælles cykeltur rundt i Lanzarotes bjerge og flotte natur.
Benene brændte, og der blev trådt watt i lange baner – lige som det skulle være.
Vi tog et lille stop efter 60 km og lige inden sidste stigning, som var 6 km lang og 1.000 højdemeter, begyndte.

I morgen tager jeg endnu en tur
Mange hilsner
Nikolaj