CORONATRÆNING
Corona har givet os danskere en læresteg af de helt store, men det har også givet os en øjenåbner som vi ikke ville have været foruden. En livsstilsændring vi måske skulle have opdaget for længe siden.
Hvad er blevet anerledes?
Corona har efterhånden vendt op og ned på alting, både på godt og ondt. Det har været svært at fokusere på alt det gode trods omstændighederne, når vi jo alle sammen godt ved, at det hele kan være langt bedre end hvad det er i dag. Men vi har alligevel forsøgt at tilpasse vores hverdag efter forholdene, og det har helt sikkert også medbragt rigtig meget godt.
Vi har som så mange andre fået nogle flere timer i døgnet at gøre godt med, og vi blev hurtige enige om at få det bedste ud af vores nye situation. Egentligt har vi holdt fast i vores normale dagsrytme i forhold til vores træning. Vi står stadig MEGET tidligt op, for at få dagens første træningspas i hus. Det er typisk en løbetur med pandelampe, eller en tur på vores hometrainer via Zwift. Det giver os SÅ meget god energi at starte dagen med fysisk aktivitet, og derudover så er det altså bare rigtig dejligt at få det overstået fra morgenstunden, og have god samvittighed resten af dagen. Vi mener også det bliver nemmere at starte en normal hverdag igen, når man har holdt sin hverdagsrytme ved lige. Jeg, Charlotte har arbejdet hjemmefra siden marts 2020, og Mark møder op på sit arbejde hver dag. Det har også været en stor omvæltning, som kræver tilpasning og planlægning.
Om eftermiddagen tager vi typisk vores andet træningspas. Det kan være styrketræning, eller endnu en løbetur sammen med vores hund. Den træning der ligger om eftermiddagen, er typisk en ekstra bonustræning, som vi ikke skammer os over, hvis der ikke er energi eller overskud til, da vi har været afsted fra tidlig morgen.
Corona har også i den grad også være en øjenåbner. En øjenåbner som jeg tror vi har haft rigtig godt af at erfare. Vi er blevet mindet om hvorfor vi dyrker sport, og hvordan vi gør det. Vi er blevet bevidste om, at det at dyrke triatlon uden et mål kan være en udfordring, når man som os elsker at konkurrerer. Vi har altid et mål med vores træningspas, typisk i form af en distance inden for en hvis tidsperiode. Nu hvor vi i længere tid ikke har haft noget specifikt at træne op til, valgte vi også at sætte ambitionsniveauet en anelse ned. Og det har resulteret i at flere af vores løbeture handler mere om distance og omgivelser, frem for tempo og høj puls. Ja, vi er faktisk blevet mindet om hvor det hele startede. Med at nyde at være udenfor og bevæge sig samtidig. Så i dag tager vi væsentligt flere af de længere løbeture, uden nogle specifikke mål om tid og distance, men bare for at være tilstede og nyde det vi gør. Og endda nogle gange uden at kigge på hvad vores Garmin ure fortæller os. Og det har helt sikkert været en rigtig stor og god investering i vores rutiner, og i dag elsker vi det. Og det har faktisk sat sit spor i vores generelle mindset når vi dyrker sporten. At være tilstede i nuet.
Hvad gør vi for at holde motivation?
Vi savner rigtig meget at have et startnummer placeret på maven, generelt bare et mål og noget at se frem til. Vi har efterhånden deltaget i en del virtuelle løb fordi det er bedre end ingenting, og fordi der typisk er en medalje vi skal gøre os fortjent til. Det har helt sikkert hjulpet meget til at vedligeholde motivationen og lysten til at træne. Men det er stadig svært at finde de sidste 10 procent, som for vores vedkommende typisk er at finde i vores konkurrenter eller de mange tilskuere, så de har for alvor været savnet. Vi har derfor fået støtte og opbakning fra vores familie i stedet, som har stået klar med de virtuelle-medaljer ved vores hjemmelavede målstreg. Og det har været et kæmpe hit!
Vi forsøger hele tiden at sætte os nogle delmål, nogle hårde men realistiske mål, så vi hele tiden holder os selv i gang. Det kan være lige fra x antal minutter i planken, x antal armbøjninger, at slutspurten på vores løberute skal være hurtigere end sidst, osv. Hver gang et delmål lykkedes, giver det altså bare lidt ekstra gejst og motivation til det næste træningspas, og ikke mindst troen på os selv.
En anden stor og betydningsfuld motivationsfaktor for os er fællesskab. Det har naturligvis været begrænset hvor mange vi har kunne samles i 2020, men vi har holdt fast i den samme håndfuld træningskammerater, som vi har arrangeret jævnlige træningsture med, både løb, cykling og svømning (når det har været muligt). Vi mødes forskellige steder rundt i landet, løber eller cykler en tur, og slutter typisk af med kaffe og kage. På den måde har vi kunne vedligeholde de sociale træningsture, som har holdt humøret oppe og givet os lysten til at forsætte.
Derudover er vi to personer, som er gode til at minde hinanden om hvorfor vi gør som vi gør. Vi er afhængig af den følelse man får i hele kroppen efter et endt træningspas. Vi er gode til at bakke hinanden op, og få tingene gjort og overstået. Det er helt sikkert en stor motivation at være 2 til at rive hinanden op ad sofaen. Vi har hver især gode og dårlige dage, hvor der kan være behov for forskellige motivationer. Vi er meget taknemmelig for hinandens støtte, opbakning og forståelse, specielt i disse tider hvor der kan være behov for ekstra support.
Status IRONMAN til juli 2021? Ja, vi har jo faktisk tilmeldt os Ironman Vitoria-Gasteiz til juli her i 2021. Men vi er meget usikre på om det bliver et stævne vi overhovedet får mulighed for at deltage i. Vi tvivler. Men fordi tiden er så uvis som den er, kan vi kun vælge at tro på at det bliver en realitet, og forsætte vores træning. Men det er helt sikkert svært. Det er svært at sætte sig op efter et par timer i løbeskoene, og et par timer i sadlen, når vi i bund og grund ikke ved om vi får alle de mange træningstimer anvendt til juli i Spanien.
Lige præcis i denne tid, som vi er i lige nu, er selvdisciplin og sukker nøgleordet for os.
Med et stykke kage, og viljen til at sejre, så når vi helt sikkert en eller anden målstreg i 2021.
Vi ses forhåbentligt snart derude!
Pas på hinanden.
De bedste TRILARO hilsner fra
Mark & Charlotte
#KEEPITUP