Kategorier
Træning

Peter Tri del 2

Peters vej videre

Diagnosen med en hjernetumor satte i en periode en stopper for min træning.
Jeg blev diagnosticeret 23 december 2020 efter en periode med sporadiske absencer.
Min træning blev reduceret til daglige gåture frem imod min operation i januar.
Jeg blev opereret 14 januar 2021 på Aalborg sygehus. Efter operationen var jeg svækket.
Min hjerne var sløret, mit syn var dobbelt og jeg skulle bare hvile.

Den daglige motion bestod af 3×10 min gåture de første par uger.
Men der gik ikke længe før jeg var klar på mere.
Min gode grundform før operationen virke som en katalysator i min heelings proces.
Efter 3 uger og et lægecheck fik jeg ok for langsomt at påbegynde lidt mere træning.
Jeg fik lavet et 12 ugers genoptræningsprogram af en fysioterapeut og begyndte at gå lidt længere ture.
5 uger efter operationen var jeg tilbage på løbebåndet, hvor menuen stod på korte langsomme ture, og efter 6 uger var jeg tilbage på hometraineren. 

Jeg var meget konservativ i min fysiske træning, det handlede om at få min krop i gang igen, og samtidig passe på mig selv.

I samme periode trænede jeg mine øjne og hjerne så mit syn blev genoprettet.
Mit mål blev sat.
Jeg ville vise mig selv at jeg kunne komme tilbage.
Jeg ville køre Roth igen i 2022, som jeg gjorde i 2019.

Vi ses til næste del om ikke så lang tid

God træning

Peter

Kategorier
Træning

Peter Tri del 1

Triathlet ved et tilfælde

Mit navn er Peter Frank, kendt som ”pf_tri” på de sociale medier, og jeg er ny athlet i folden hos Trilaro.

Jeg vil egentlig kalde mig selv en ”Triathlet ved et tilfælde”. 

Det hele startede for små 9 år siden, hvor vægten sagde 107 kg og jeg blev forpustet ved bare at hente avisen. På daværende tidspunkt havde jeg en dreng på 3 år og en gravid kone. Jeg kiggede grundigt på mig selv, ”var jeg det forbillede jeg ønskede at være for mine børn?” Svaret var NEJ. Fra den dag i oktober 2012 ændrede jeg mit liv, jeg omlagde min kost og jeg begyndte at løbe.

Til at starte med hadede jeg at løbe, men da det kunne gøres når og hvor som helst blev det min valgte form for motion. 2 km blev til 5 km, og 5 til 10. Vægten røg ned, løbene blev længere, og glæden og velvære steg. På et tidspunkt kom den vanvittige drøm og at løbe et halvmarathon. Når 2 kunne blive til 10, kunne 10 vel også blive til 21,1? Halvmarathon blev mit mål. 

I 2013 løb jeg mit første halvmarathon små 20 kg lettere end året før. Jeg var begyndt at holde af løb og træning. Det var blevet mit frirum, der hvor jeg kunne ligge alle tanker og bekymringer væk og bare nyde nuet. Der blev løbet flere halve maratons og en dag kom drømme om noget mere. Kunne jeg løbe et marathon? Tidlige havde jeg set de mennesker der løb marathon som nogle ”gale tosser”, men nu var jeg ved at blive en del af dem! Jeg tilmeldte mig Amsterdam marathon og begyndte min målrettede træning. I denne periode skiftede jeg job og blev igennem arbejdet inviteret til 4-18-4 triathlon. Jeg kendte intet til triathlon, men takkede ”Ja tak” til invitationen, vel vidende at jeg var elendig til at svømme. 

Træningen imod Amsterdam gik efter planen og dagen hvor jeg skulle prøve min første tri nærmede sig. Jeg trænede ikke tri på noget tidspunkt så jeg kom fuldstændig uforberet til stævnet. Starten gik og jeg plaskede mig igennem de 400 meters svømning på en tid selv en hund ville grine af. Op af vandet, igennem T1 og op på cyklen. S**T 18 km på en cykel kan føles langt når man aldrig cykler. Igennem T2 og ud på løberuten. Løb var min hjemmebane, troede jeg! Hold da op, det var de længste 4 km jeg nogensinde havde løbet. Brick løb var en helt anden fornemmelse end jeg var vandt til, men jeg kom i mål. F**K det var hårdt…. F**K det var fedt!! Inden dagen var omme, havde jeg tilmeldt mig en ¼ Ironman, jeg var blevet totalt HOOKED på Triathlon.

Mit marathon i Amsterdam blev løbet, men min fokus var skiftet fra løb til triathlon.

Siden da er det blevet til 3 x Ironman, adskillige 70.3, 15+ marathon og 3 ultraløb.

Men i december 2020 skete der noget som ændrede mit liv. Jeg fik en hjernetumor.

Fortsættelse følger
Kategorier
Ikke-kategoriseret Træning

Astronaut Træning

Svømme Astronaut Træning:
I denne meditation vil du blive guided gennem 27 minutters svømme træning. Denne form for svømmetræning kan forbedre din teknik samt styrke. 
At træne i tankerne kan være lige så effektiv som den fysiske træning – faktisk er det bevist at man kan øge sin muskelstyrke næsten ligeså meget som ved den fysiske trænig

Løbe Astronaut Træning:
I denne meditation vil du blive guided gennem 31.33 minutters løbetræning. Denne form for løbetræning kan være med til at forbedre din teknik. At træne i tankerne kan være lige så effektiv som den fysiske træning – Det er bevist at man kan øge sin muskelstyrke næsten ligeså meget som ved den fysiske  

Cykel Astronaut Træning:
I denne meditation vil du blive guided gennem 27:30 minutters V02 Max cykeltræning med 7×2:15min intervaller indlagt. Denne form for cykeltræningtræning kan forbedre din teknik, styrke samt V02 Max. At træne i tankerne kan være lige så effektiv som den fysiske træning

Bekim Christensen Professionel Triatlet 

Kategorier
Restitution

Cupping massage

Cupping massage:

Har du også hørt om Cupping massage?

Denne form for massage har også været muligt i mange år, sikkert flere hundrede år, bare ikke med plastik udgaverne som vi kan bruge. 🙂
Specielt ramte Cupping medierne i 2016, hvor flere atleter fra OL benyttede sig af Cupping

I videoen nedenfor viser vi hvordan du kan give dig selv massage på lår og lægge, du kan lade dem sidde som på billedet eller give massage hvor du bevæger “koppen” op og ned.

Smør først noget olie på det sted du vil give massagen og sæt den derefter på.

Det kan være svært hvis du har hår på benene, men ikke helt umuligt

Kategorier
Restitution

Massage

Massage af ben:

Ømme ben rammer de fleste der træner.

Hvis du ikke har mulighed for at gå til massør eller anden behandler, der kan give dig sportsmassage, har vi her lavet en video hvor vi viser hvordan du kan give dig selv massage på din ømme ben.

Alt du skal bruge for at komme igang er: massagecreme, olie eller eks. kokusolie.
Du skal helst bruge noget huden ikke optager hurtigt, da det gør massagen bedre med ovenstående.
Du kan se i videon hvordan du kan hjælpe dig selv

Hvorfor Massage

Massage er godt for det almene velbefindende og giver en følelse af velvære.
Man mener, at massagen kan have en sygdomsforebyggende effekt gennem styrkelsen af immunforsvaret. 
Massagen er effektiv mod ømme muskler

Massage Forebygger Og Afhjælper:

  • Muskelspændinger
  • Myoser
  • Hovedpine
  • Stress
  • Musearm
  • Sportsskader
  • Piskesmældssmerter
  • Ømme ben
Kategorier
Løb Træning

5 km løbe test

5 km. løbetest ny PR:

Da jeg startede hos Trilaro (oktober 2020) var jeg lige kommet mig over en gang dobbelt op på løberknæ. Jeg havde inden da løbet en del men aldrig særlig struktureret. 

Allerede fra dag 1 tog Trilaro godt imod mig og besvarede alle mine mange spørgsmål og jeg føler jeg fik en perfekt start. 
På daværende tidspunkt havde jeg netop løbet en 5km på lige godt 25 minutter.

Jeg gik i gang med mit program og kunne hurtigt mærke forbedring. Jeg havde lige knap 2 måneder inkl jul før jeg atter skulle testes.
Denne gang gik jeg efter at holde under 5.00 i pace og det lykkedes mig at løbe de 5 km på 23:21.
Jeg var stolt, men havde for alvor fået blod på tanden. Jeg satte mig for, at nu skulle den have en skalle. 

Trilaros 6 løbezoner passede mig så godt og jeg kunne mærke, hvordan det blev lettere for mig at løbe selv de høje zoner. 
Zonerne er delt op i nr, og farver:
Zone 1: Hvid
Zone 2: Grøn
Zone 3: Blå
Zone 4: Grå
Zone 5: Rød
Zone 6: Sort

6 uger senere, netop i dag, skulle jeg så testes. 
Og ikke nok med jeg jordede min seneste test med næsten 3 minutter, så slog jeg også min tidligere PR på distancen, da jeg kom i mål i tiden 20:32. 

Daniel træner efter denne plan: 2 – 4 timer om ugen

Havde aldrig troet jeg ville komme derned. For et halvt år siden ville jeg gerne under 25 min. 

Nu tør jeg drømme om sub20 og med Trilaros hjælp tror jeg på, at det snart kan blive en realitet

Du kan følge Daniel på Instagram hvor han skriver om hans træning om hvordan det går med travl børnefamilie osv.

Kategorier
Restitution

Restitution

Restitution sommer:

Nu er sommeren endelig ved at være over os og mange begynder at træne i flere og flere timer, eller måske hårdere og hårdere, eller startet op fordi vejret endelig er ved at være godt.
Fælles for alle, er at øget træning også ofte betyder øget tid til restitution, hvilket hurtigt kan blive overset, da fokus ofte er på træningen og ikke alle de timer der er imellem træningerne.
Hvis du begynder at føle dig træt eller måske har svært ved at holde tempoet oppe i træningen, kan det skyldes for lidt restitution og derved nedbryder du kroppen fremfor at opbygge den.
Heldigvis kan hvile hjælpe, men ellers er forskellige behandlinger også mulige, vi vil her fortælle om nogle muligheder.

Klasssik massage, eller sportsmassage ved man også virker, her er det selvfølgelig lidt mere tidskrævende end “massage bukserne”, men efter vores mening også det værd.
Find en sportsmassør i nærheden af dig og brug de 60 – 90 min. på det en gang om måneden, eller hvad du føler der er behov for, det er giver fantastisk godt ud.

Zoneterapi, det kan også være en fin måde at få “renset” kroppen og derved forkorte restitutionstiden. Zoneterapi kan også med god effekt bruges, når/hvis du møder nogle skader i led og andre steder, hvor der er svært at komme med massage.

Cupping massage er det “nye” selvom det har været brugt gennem de sidste mange 100 år og sikkert meget lang tilbage tiden.
Der er flere udgaver af “cupping” – massage udgaven, er hvor en person “køre” koppen hen over de steder, hvor der er behov, bemærk kan kun lade sig gøre de steder hvor der ikke er hår. – den anden udgave vi kommer med er: “statisk cupping”, her bliver kopperne med vakuum suger huden/musklen op, og derved “lufter” musklen.
Begge udgaver synes vi er gode, de giver nogle flotte røde og blå mærker, som kan ses i op til 14 dage.

Kategorier
Træning

Langfredag

Langfredag klassiker med Trilaro

Vi har gennem de sidste mange år, lavet nogle fede træningspas til Langfredag, det vi kalder for “årets længste dag”

Vi vil her skrive nogle af de træningspas du kan bruge din Langfredag

Erdu til kort distance elle lang distance, gør intet, fordi du har tiden til det på denne længste dag på hele året

Første træningspas:

Opvarmning:
2 timer let svømning gerne på kort bane, hvis muligt 15 meter bassin, ellers hvad der nu er muligt

Derefter skal der svømmes intervaller:
100 * 100 meter
50 * 200 meter
25 * 400 meter
10 * 1.000 meter
Til sidst:
5 * 758 meter benspark

Udsvøm:
2 til 4 timer, hvis du skal til påskefrokost, er det ok at nøjes med 2 timer udsvøm

Anden mulighed er cykling

Opvarmning:
3 til 5 timer let til høj til sidst

Derefter kan du køre disse intervaller:
52 * 17 sek. All Out
37 * 99 sek. zone 6
16 1/2 * 7 min. og 45 sek. zone 4

Nu er du varm til distance træningen
3 timer 28 min. høj fart

Afrul:
Frem til midnat
Godnat og sov godt

Sidste mulighed i denne omgang er løb:

Opvarmning:
7 timer let jog:

Derefter er du også løbeklar til intervaller:
Trilaro klassiker: 40 * 200 meter All Out
50 * 28 meter sprint
39 * 888 meter

Sidst men ikke mindst:
6 timer 6 min. og 6 sek. løb i høj fart

Afjog:
Så længe du har lyst

Se vores normale Træningsprogrammer

Kategorier
Stævner Træning

Træt & hårdt

Hvad gøre jeg når det er hårdt?

Vi rammer alle nogle gange “muren” til stævner, motionsløb eller ved træningen. Dette sker ofte når vi synes det bliver lidt/meget hårdt, der begynder den mentale kamp med en selv.

  • – Det gør ondt, jeg må hellere stoppe
  • – Puha jeg er forpustet
  • – Der er lang vej hjem
  • – Der er lang tid til jeg kommer i mål
  • – Behøver jeg gennemføre?
  • – Tror jeg løber hjem nu, selvom jeg mangler 15 min.
  • – I dag tror jeg at jeg bare tager den med ro

Vi oplever alle nogle af ovenstående diskutioner med en selv, når man bliver presset eller andre ting der gør vi får lyst til at stoppe op og opgive at gennemføre træningen, stævnet osv.

Vi anbefaler altid at have en plan B, inden du eks. starter til start til et motionsløb. Fortæl dig selv at du gør dette for sjov og at selvom du bliver træt eller får ondt i benene, skal du fortsætte, sæt nogle delmål undervejs og smil når du kommer i mål, eller hjem fra din træningstur og klap dig selv på skuldrene og fortæl hvor fedt det var at du fortsatte hele vejen.

Vi hos Trilaro har eks. løbetræning fra 29,- måneden, hvor vi går meget op i at træningen er varieret og effektiv også for begyndere
Se vores Træningsprogrammer

Kategorier
Træning Triatlon træning

Tilbage igen

Trilaro gør det “lettere”:

Den tilbagevente søn

Hej Trilaro

Jeg havde trænet med jer siden starten af 2015 og fik vildt meget ud af det, med de lange distancer som målet, i efteråret 2018, valgte jeg at stoppe med træningen fra jer, da jeg havde behov for et pusterum, men allerede efter 2-3 måneder følte jeg at jeg manglede noget, jeg var kommet ind i den der, med at træne det jeg havde lyst til og ofte blev det til nogle ture i samme tempo, eller samme intervaller. 

Havde eller store forventninger om at jeg sagtens selv kunne lave mine egne træningsplaner, men jeg blev hurtigt klogere.

1. nu skulle jeg bruge tid på at lave planerne

2. jeg skulle selv sørge for at træne “rigtigt”

3. skulle også lave mine core øvelser

4. selv indtaste og udregne mine test

5. huske de rolige perioder.

6. finde på træningspas

7. have styr på timer pr. uge.

Jeg synes lige pludselig at det var meget jeg skulle holde styr på, nu hvor jeg selv ville stå for træningen. 

Efter 4 måneder, valgte jeg at starte op igen med Trilaros planer og jeg lagde ud med nogle test, for lige at se hvor slemt det så ud, det var virkelig nedtrykkende at se ens form gå den helt forkerte vej.

Nu har jeg været i gang i nogle måneder og det går heldigvis helt som det skal igen og jeg spare jo vildt meget tid, nu hvor jeg ikke selv skal planlægge træningen  

Elsker også variationen af træningen, der er mega motiverenede  

De par timer jeg brugte, kostede jo mere end da jeg startede på arbejdsmarkedet med 34 kr. pr time  nu betaler jeg 69,- pr. md. og slipper for alt besværet